Italienske politikere udpeger præsidentkandidat

17. april 2013 22:02 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Italienske politikere udpeger præsidentkandidat
Billede mangler

ITALIEN: Det kan ende med at blive den tidligere formand for det italienske senat Franco Marini, der får præsidentposten i Italien.

For ifølge AFP peger centrum-venstrelederen Pier Luigi Bersani fra det Demokratiske Parti på Marini som kandidat, og han får opbakning fra Silvio Berlusconis centrum-højreblok.

»Franco Marini er den kandidat, der på bedste vis vil kunne opnå den største konsensus,« siger Bersani om den 80-årige kandidat.

Før Marini kan gå fra at være kandidat til rent faktisk at blive præsident, skal han dog vinde stemmer nok ved en hemmelig afstemning blandt parlamentets og regionernes politiske repræsentanter.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu