Italienske storklubber kæmper om Balotelli

29. januar 2013 11:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Italienske storklubber kæmper om Balotelli
Billede mangler

Fodboldens problembarn Mario Balotelli kan have spillet sin sidste kamp for Manchester City.

Således melder flere medier, at den tidligere Inter-angriber er særdeles ønsket af italienerens tidligere rivaler AC Milan. Ifølge Reuters skulle milaneserne allerede have tilbudt de engelske mestre i omegnen af 150 millioner kroner.

Nu forlyder det imidlertid, at også de italienske mestre fra Juventus melder sig i kampen om landsholdsangriberen. Ifølge The Guardian skulle repræsentanter fra Torino-klubben også have henvendt sig til Manchester City. Samtidig melder mediet, at Mario Balotellis agent Mino Raiola er taget til Manchester for at lukke en aftale.

Dermed virker det oplagt, at Balotelli forlader en omtumlet tilværelse i England og vender hjem til Italien, hvor han fik sit gennembrud som ungt talent.

Nu er spørgsmålet tilsyneladende blot, om næste destination hedder Milan eller Juventus. Eller om han alligevel fortsætter i England. Det vil de følgende dage afgøre, idet det engelske transfervinduet lukker torsdag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu