Jan Frederiksen klar for Vejle Boldklub Kolding

22. marts 2013 10:52 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Jan Frederiksen klar for Vejle Boldklub Kolding
Billede mangler

Vejle Boldklub Kolding opruster i bestræbelserne på at sikre sig oprykning til Superligaen.

De rødblusede får i foråret glæde af Jan Frederiksen for resten af sæsonen.

Venstre backen har stået uden klub siden hans aftale med polske Wisla Krakow blev annulleret, og da det skete mens transfervinduet stadig var åbent, så må Jan Frederiksen skrive kontrakt med en klub uden for transfervinduets åbningstid.

30-årige Jan Frederiksen har tidligere optrådt for Lyngby, Randers og Brøndby og efter at have trænet med i ugens løb i Vejle Bodklub Kolding, så fortsætter han karrieren her.

– Jan Frederiksen er en yderst kompetent spiller med stor Superliga-erfaring, og det giver en god dækning på venstre back, hvor det stort set kun er Erik Marxen, der har spillet. Nu har vi to dygtige spillere på pladsen og er dækket godt ind, siger sportschef Mads Bro Hansen.Klubben ligger nummer to i NordicBet Ligaen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu