Jan Ø. genvandt DM-titel

10. februar 2013 16:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Jan Ø. genvandt DM-titel
Billede mangler

Jan Ø. Jørgensen levede op til favoritværdigheden i herresingle-finalen ved badminton-DM i Vejen Idrætscenter.

 

Uden problemer besejrede Skovshoved-spilleren, der har fået sin badmintonopdragelse i Nordjylland,  Morten Brødbæk fra Højbjerg 21-12, 21-10.

Anderledes kunne det ikke være:

Det var verdensranglistens nummer 11 mod det danske ranglistes nummer 36!

At det ved DM kom til at gå sådan, skyldes, at de næstbedste spillere – Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus – skuffede fælt undervejs i turneringen.

– Jeg er rigtig glad for den måde, jeg vandt på. Jeg spiller finalen på et højt niveau, og efterlader et indtryk af, at jeg i øjeblikket er Danmarks bedste badmintonspiller, sagde Jan Ø. Jørgensen efter den 33 minutter korte finale.

I den kommende uge afvikles hold-EM i Rusland.

Men det bliver uden Jan Ø. Jørgensens deltagelse.

Han satser i marts på at toppe formen ved All England, hvor han endnu aldrig har præsteret topresultater.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu