Jan Ø. klar til Long: Jeg er modnet

9. marts 2013 12:11 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Jan Ø. klar til Long: Jeg er modnet
Billede mangler

Jan Ø. Jørgensen spillede fredag aften en næsten fejlfri kamp, da han tværede favoritten Chen Jin ud med 21-7, 21-14.

 

Nu er danskeren, der er nummer 13 på verdensranglisten, i All Englands semifinale, hvor han lørdag eftermiddag møder verdens nummer to, andenseedede Chen Long.

– Jeg skal jeg forsøge at finde den følelse, som jeg havde i kvartfinalen. Det er det, det handler om. Jeg havde det godt derinde, og alle de ting, jeg arbejder med, gik op i en højere enhed. Det er det, jeg spiller for, siger Jan Ø. Jørgensen til badminton.dk.

Kampen mod Chen Long står på All Englands bane nummer 1 i Birmingham.

Både mændenes og kvindernes semifinaler går i gang fra klokken 13 dansk tid, og Jan Ø. Jørgensen spiller den sjette kamp – lige efter Tine Bauns semifinale     mod sydkoreanske Sung Ji Hyun.

Jan Ø. Jørgensen var fredag aften lykkelig over sin fremragende præstation mod Chen Jin.

– Det er helt fantastisk. Jeg har drømt om det her, siden jeg så det første gang i fjernsynet. Jeg har spillet ad helvede til så mange gange herovre, så når jeg gør det på den måde, jeg gør det i dag, siger Jan Ø. Jørgensen og understreger den personlige udvikling, han har været igennem i den senere tid.

– Jeg er glad for det forløb, jeg har været i op til det her. Jeg er modnet helt vildt, efter alt det skidt jeg har været igennem. Det føles rigtig fedt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu