Jannik Hansen i modvind: Knockoutede modstander

20. februar 2013 09:03 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Jannik Hansen i modvind: Knockoutede modstander
Billede mangler

Jannik Hansen kom lidt uheldig i søgelyset, da han og Vancouver Canucks natten til onsdag dansk tid tabte 3-4 efter straffeslag til Chicago Blackhawks.

I forsøget på at gribe en højtflyvende puck i starten af tredje periode ramte danskeren Marian Hossa så hårdt i nakken, at den slovakiske stjernespiller blev liggende på isen i flere minutter.

Det kastede en udvisning af sig, men NHL’s disciplinærudvalg kan yderligere tildele Jannik Hansen en længere karantæne, såfremt de bedømmer, at danskeren gjorde det bevist.

– Vi hoppede begge efter en løs puck. Han fik fat i den først, og så ryger vi ned. Jeg tror, at jeg snittede ham på skulderen, og så bliver han liggende, siger Jannik Hansen ifølge avisen The Province og fortsætter:

– Sådan er ishockey. Når man går efter pucken, så går man efter pucken.

Hele episoden er blevet blæst lidt op i de amerikanske medier, da netop Marian Hossa har døjet med efterveerne af en hjernerystelse, som han pådrog sig sidste år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu