Japan vil nedskyde nordkoreansk raket

30. marts 2012 09:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Japan vil nedskyde nordkoreansk raket
Billede mangler

Japan lover at nedskyde den raket, som Nordkorea har planer om at affyre næste måned, hvis den når japansk luftrum.
Det siger Japans forsvarsminister, Naoki Tanaka, under en pressekonference ifølge CNN.
Nordkorea offentliggjorde tidligere på måneden planer om at opsende en raket med en satellit mellem den 12. og 16. april. Det skal ske for at markere 100-årsdagen for Kim Il Sungs fødsel.
Det vil være i strid med FN’s Sikkerhedsråds retningslinjer, hvis Nordkorea vælger at affyre raketten. USA har allerede straffet Nordkorea ved at suspendere en aftale om madhjælp.
Nordkorea insisterer på, at opsendelsen kun tjener fredelige formål, men både Sydkorea og USA mener, at det er et dække for at teste langtrækkende missiler.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu