Jeanett Rask Thomas eftersøges: Venner leder efter den 48-årige Nørrebro-mor

15. februar 2012 15:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Jeanett Rask Thomas eftersøges: Venner leder efter den 48-årige Nørrebro-mor
Billede mangler

Der er stadig ikke kommet afgørende spor i eftersøgningen af den 48-årige mor, der er forsvundet i København. Venner og familie bruger både sociale medier og gammeldags plakater i håbet om at finde kvinden, der har været væk siden fredag.
På facebook er familiens billede og efterlysning af Jeanett Rask Thomas blevet delt over 5.000 gange. Men der er stadig ingen spor af kvinden, der lod både pung og mobil ligge hjemme, da hun gik ud fredag eftermiddag.
På lygtepæle, i butiksvinduer og i området omkring familiens lejlighed, har hendes bekendte hængt billeder op af Jeanett med tekst, der opfordrer folk til at ringe til politiet, hvis de har set hende.
Heller ikke Københavns Politi er kommet tættere på den 48-årige, der er mor til to.
“Intet tyder på, at Jeanett Rask Thomas har været udsat for en forbrydelse, men vi kan ikke udelukke, at der er tilstødt kvinden en ulykke”, siger efterforskningleder Youssef Lharraki, fra Københavns Politi.
Flere personer har ringet til politiet med henvendelser, men ingen af dem har først til et gennembrud.
Politiet beder nu om hjælp fra offentligheden og opfordrer beboere i lokalområdet til at se efter Jeanett Rask Thomas i kældre, parker og udhuse.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu