»Jeg tror tit, at kvinder skal have et skub«

4. april 2013 08:13 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
»Jeg tror tit, at kvinder skal have et skub«
Billede mangler

Det var lidt et tilfælde, at hun landede på den hylde. Som en blandt få. Men Karen Solgaard tog chancen og blev en af de kvinder, der sidder på en af erhvervslivets tunge poster – og ikke bare én post, men tre.

Fra et job som veterinærsygeplejerske på Malling Dyrehospital sidder hun nu som administrerende direktør for Phonic Ear og som general manager hos både Oticon Danmark og Bernafon Danmark.

»Jeg tror tit, at kvinder skal have et skub. Hvor mange mænd ville være mere tilbøjelige til at søge på kryds og tværs, for eksempel internt i en virksomhed, er kvinder mere forsigtige,« siger Karen Solgaard.Tanker om familien

Hun blev da også selv opfordret af den daværende ledelse til at søge jobbet, da direktøren gik af. Hun har aldrig fortrudt, at hun kastede sig ud i en stilling, som hun først var betænkelig ved og havde mange tanker om. Tanker om hvorvidt hun var tilstrækkelig og tanker om tid til familien.

»Det har været en superoplevelse, og jeg synes, jeg er blevet støttet og hjulpet og behandlet som ligemand – eller ligekvinde. De mandlige kolleger har faktisk samme holdning som mig – de vil også gerne have flere kvinder ind,« siger hun.

Mange kvinder bliver måske også skræm-te ved tanken om at være den eneste eller en blandt få, og derfor er den nye lov om ligestilling i dansk erhvervslivs top et godt tiltag.

»Jeg tror, at det, der er vigtigt, er, at der bliver sat fokus på det, og det kan måske hjælpe kvinderne til selv at være mere proaktive,« siger hun.

Karen Solgaard synes, debatten om kvinder på topposter er vigtig, men det må ikke blive et spørgsmål om enten eller. Kvinderne skal frem, men ikke på bekostning af kompetencer:

»Det gælder stadig om at få den bedste til jobbet. Og jeg ved da også, at man som kvinde ikke ville bryde sig om at få et job på grund af et måltal. Det skal være, fordi man er den bedste til jobbet.«

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu