Jobnet flyder med job på ringe vilkår

18. juli 2012 17:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Jobnet flyder med job på ringe vilkår
Billede mangler

Ingen pension og ingen sikkerhed for overtidsbetaling og en løn, der ligger under gennemsnittet.
Det er virkeligheden på jobnet.dk, hvor hver anden ledige stilling er slået op af en virksomhed uden overenskomst.
Det viser en gennemgang af Jobnet, som Fagbladet 3F har lavet.
Jobnet er jobcentrenes egen jobportal, der er udviklet i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening.
Gennemgangen viste, at 45 procent af 322 stillingsopslag på Jobnet.dk fredag 13. juli indenfor køkken, kantine, servering, hotel og restauration var slået op af virksomheder uden overenskomst.
Blandt opslagene finder man for eksempel firmaet Wedorecruit Aps, der har to ledige tjenerjob i Grækenland. Firmaet har tidligere snydt unge for løn og formidlet sort arbejde.
– Når der er flere arbejdsløse, har de der klondyke-typer kronede dage. Og det er ikke godt, siger Jørgen Helledie, der er leder af a-kassen i 3F i Frederikshavn til Fagbladet 3F.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu