Jonas Lössl hyldes af træner og holdkammerater

2. marts 2013 19:29 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Jonas Lössl hyldes af træner og holdkammerater
Billede mangler

FC Midtjylland vandt 1-0 over Sønderjyske, men det kneb gevaldigt for hjemmeholdet, der måtte slide hårdt i det for at beholde de tre point.

 

Mod slutningen leverede Jonas Lössl en enorm redning, da Sønderjyskes Tommy Bechmann var fri midt for mål, og FCM-målmanden spillede i det hele taget en stor kamp.

– Jeg er utrolig lettet. Det bliver lige spændende nok til sidst, men Jonas Lössl redder os, så stor tak til ham, sagde FCMs Kristian Bak efter kampen til TV3 Sport1.

– Jonas Lössl blev matchvinder. Stor cadeau til ham, tilføjede træner Glen Riddersholm.

Hovedpersonen selv tog det med lidt mere fatning:

– Det blev meget hektisk. På den store chance til sidst springer jeg til den ene side, og så tager jeg den, sagde Jonas Lössl. – Vi er prægede af, at vi ligger i bunden. Folk tænkte mere på at forsvare end på at angribe, og derfor giver vi dem (Sønderjyske, red.) chancen for at komme tilbage i kampen, sagde Kristian Bak, som er flyttet fra forsvaret op på midtbanen.

– Det gik godt i første halvleg, men i anden halvleg var jeg smadret, sagde FCM-anføreren.

Træner Riddersholm mente, at sejren bliver en forløsning for holdet.

– Vi får et hul i tabellen, og vi kender betydningen af at starte med en sejr på hjemmebane, sagde han.

Angriber Morten “Duncan” Rasmussen var meget enig:

-.I dag slår vi et af de andre bundhold. Det giver noget ro, og forhåbentlig giver det også noget bedre spil til næste gang.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu