Jordemødre: Færre fødsler skal sættes i gang

16. marts 2013 19:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Jordemødre: Færre fødsler skal sættes i gang
Billede mangler

Når danske kvinder føder, sker det stadigt oftere, efter at en læge eller jordemoder har sat fødslen i gang med fremkaldende lægemidler. Hvor det i 1997 var syv procent af de cirka 60.000 årlige fødsler, som blev sat i gang, var andelen i 2011 steget til 24,6 procent. Det skriver Berlingske.

 

Det viser de seneste tal fra Fødselsregistret på Statens Serum Institut. At hver fjerde fødsel bliver sat i gang bør vække bekymring – og andelen bør nedbringes, mener Jordemoderforeningen:

»Antallet af igangsættelser er meget højt, og vi er hele tiden under pres på afdelingerne. Når det er så højt som i dag, udsætter vi muligvis nogle kvinder for unødige risici ved at give dem igangsættende medicin, som i sjældne tilfælde kan have nogle alvorlige bivirkninger. Derfor skal vi se på, om vi kan slanke det her område, og hvordan vi kan finde nogle vilkår som sikrer, at flere kvinder føder spontant,« siger Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.

At flere kvinder bliver sat i gang skyldes blandt andet en række livsstilsfaktorer: Danske kvinder får børn i en senere alder end tidligere, og flere af de gravide har problemer med overvægt og dertil relaterede lidelser som for eksempel stofskiftesygdomme.

Det betyder, at flere af dem skal have hjælp til at få sat fødslen i gang. Men samtidig fastsatte man – efter stor debat blandt fødselslæger og jordemødre – i 2011 en grænse som hed, at gravide ikke bør gå mere end to uger over termin. I praksis betyder det, at mange gravide indkaldes, når de er gået ti dage over tid, hvor man kontrollerer fosteret og eventuelt planlægger igangsættelsen.

Men man bør være mere tålmodig og have større tillid til, at naturen går sin gang, som man for eksempel gør i Sverige, samt hjælpe de kvinder, som har problemer med livsstilssygdomme. Og så er det meget vigtigt at informere de gravide om, at en igangsættelse er et indgreb med mulig risici, mener Lillian Bondo:

»Man skal være meget omhyggelig med at fortælle, at der er tale om et indgreb. At man griber ind i kvindens eget vemønster, og at der kan opstå komplikationer i sjældne tilfælde. Når man giver medicin, så vil der være risiko for bivirkninger. Og for nogle ganske få kan den risiko være alt, alt for stor. Og den risiko skal vi afveje.«

De danske hospitaler bruger oftest præparaterne Misoprostol og Minprostin til at igangsætte fødsler.

Begge kan have sjældne, men alvorlige bivirkninger, og Berlingske har i den seneste uge beskrevet en række sager, hvor der er rejst mistanke om, eller det er fastslået, at Misoprostol har ført til dødsfald eller hjerneskader hos babyer.

Det er Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), der har fastlagt retningslinjerne for, hvornår en fødsel skal sættes i gang. Her siger næstformand Karen Reinhold Wøjdemann, der er overlæge ved fødeafdelingen på Roskilde Sygehus:

»Vi er helt enige i, at man skal holde øje med antallet af igangsættelser. Men for os handler det ikke om det endelige tal, men om at der skal foretages en individuel vurdering af, om kvinden skal sættes i gang. Hvis man går for lang tid over tiden, kan der være en risiko for, at fosteret dør. Derfor mener vi, at fødslen skal sættes i gang, så man ikke går mere end to uger over termin. For der kan vi ud fra statistik se, at det begynder at blive farligt for fosteret at forblive i maven,« siger hun.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu