Journalist forsvundet i forbindelse med forlist ubåd

11. august 2017 13:37 | Af: Ritzau Fokus

En svensk journalist, der var om bord på ubåd, som nu er sunket, er fortsat savnet, oplyser svensk politi.

Journalist forsvundet i forbindelse med forlist ubåd
Raketbyggeren Peter Madsens hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus" er sunket ved Køge Bugt, oplyser Forsvaret. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

En person er fortsat savnet i forbindelse med eftersøgningen af den private ubåd “UC3 Nautilus”, som er sunket fredag formiddag.

Svensk politi siger til TV2, at en svensk kvinde er forsvundet.

Der var fredag morgen meldinger om, at en svensk journalist var om bord på ubåden, som blev meldt savnet natten til fredag. Men da ubåden blev fundet, var det kun ejeren, Peter Madsen, som kom i land.

Han fortalte ifølge Forsvaret, at den kvindelige journalist var blevet sat af i København torsdag aften.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu