Jubel: Danmark klar til EM – se billederne

12. oktober 2011 09:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Jubel: Danmark klar til EM - se billederne
Billede mangler

Parken summede af jubel, da Danmark tirsdag aften kvalificerede sig til EM næste år med sejr på 2-1 over Portugal
Fra start stod der Danmark på kampen. Allerede efter ti minutter sydede parken af begejstring, da Michael Silberbauer efter klumpspil i det portugisiske feldt, fik bolden skubbet i mål. Men desværre for Silberbauer blevb målet fejlagtigt underkendt.
Heldigvis var Michael Krohn-Dehli på pletten kun tre minutter senere og sørgede for dansk 1-0 føring.
Og selvom Christiano Ronaldo fik scoret på frispark kort før tid kunne det ikke sætte skår i glæden. Nicklas Bendtner havde nemlig allerede sørget for endnu et dansk mål.
Efter kampen var Morten olsen fuld af lovord over for et sprudlende og ´viljestærkt dansk landshold:
– Det var fantastisk. Jeg tror, at det eneste, der manglede, var nogle flere mål. Og det er jo utroligt at skulle sige det mod klassemandskab Portugal, men de havde ikke noget som helst, som var farligt, sagde Morten Olsen kort efter kampen til sporten.tv2.dk.
Resultatet betyder, at Danmark overtager førstepladsen i EM-kvalifikationsgruppe H, mens Portugal må ud i to play off-kampe om at komme med til slutrunden. Sverige løber nemlig med pladsen som bedste to’er efter hjemmesejr over Holland.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu