Jublende tomhed

1. april 2013 21:05 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Jublende tomhed
Billede mangler

Lige så frydefuldt smukt et fyldt, farverigt og syngende stadion kan føles, lige så rungende hult, drænende og koldt kan det være i tom tilstand. En stor, tom og død skal uden det fyld, som giver det liv, nemlig fansene. I aftes var Brøndby Stadion et sådant dødt stadion.
BIF spillede mod AGF den første af i alt to kampe uden tilskuere som følge af fanuroligheder i pokalkampen mod FCK sidste efterår. En svær straf for BIF, der i årtier har suget næring fra de fantastiske fans, ligesom fansene har levet af og for holdet.

 

Og tomheden inde i arenaen malede et fint billede på den nedtur, BIF med sin nedryknings-flirten er ved at gøre historisk, og den var et nådesløst spejl på BIFs indre liv. Spørgsmålet var så, om de golde omgivelser alligevel kunne skabe en gnist hos de gul-blå?

For uden de fans, der sædvanligvis klæder stadionet på indefra og spillerne på mentalt, var alle lag skrællet væk. Sådan at der kun var kernen tilbage. Fodbolden. Holdet. De tre point. Overlevelse. Sådan at selv om spillerne kunne føle sig afklædte og blottede uden deres trofaste fans, var alt indre og ydre støj komprimeret til råb fra trænere og spillere samt lyden af støvler, der rammer bolden.

Måske kunne denne renhed afføde en positiv effekt for BIF? Men nej, om BIF er klædt på eller afklædt, så havde de ikke noget på. Sådan var det i hvert fald i en pinlig første halvleg. Allerede ved pausen var Brøndby bagud 0-2 efter en umotiveret indsats over for et AGF-hold, der med enkle midler og uden at anstrenge sig kunne gå trygt til pausen.

Med et flot frisparksmål af Arthur Sorin allerede efter et kvarters spil, kunne jyderne med deres hurtige, direkte omstillingsspil, hvor en livlig Akhrarraz blev sat i scene, profitere af, at BIF skulle frem på banen. Det betød dog ikke, at BIF havde bolden mest eller skabte store chancer. Og det gav ingen mening at tale om BIFs offensive koncept, for der var intet, med mindre man kalder høje bolde ind til Makienok for et koncept.

Lige inden pausen havde Sorin scoret sit andet mål, da et indlæg til bageste stolpe blev headet ind i feltet, hvor Sorin kunne stige til vejrs og fordoble føringen. Den mentale skrøbelighed, der har kostet så dyrt for BIF, kunne cheftræner Auri sikkert ikke gøre noget ved i pausen, og BIF-spillerne var hurtigt ude efter pausen. Med Rommedahl ude, Gehrt inde samt Dumic som stabilisator i det vaklende forsvar.

Og det hjalp. Mens der ikke var offensiv balance i BIFs angrebsspil i første halvleg, ingen angreb kom fra højresiden, var der nu en bredt funderet offensiv, der ikke kun baserede sig på Makienok, men også på præcise indlæg, skud udefra og kombinationer fra begge sider og centralt. BIF begyndte også at vinde duellerne, og da Albrechtsen tilfældigt kunne reducere, opstod en form for gnist af håb hos de gul-blå.

Den gnist antændte noget. I det 87. minut scorede Albrechtsen sit andet mål, og minuttet efter kunne Makienok score til 3-2. Et fantasisk og fortjent comeback af BIF. To minutter før tid. Budt ind i kampen af et AGF-hold, der helt unødvendigt slap tøjlerne. I en anden halvleg, som BIF omfavnede, som var det deres sidste i Superligaen. Og som BIF skal spille resten af deres kampe for at overleve.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu