Justin Bieber-plan: Skulle bortføres, kastreres og dræbes

13. december 2012 09:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Justin Bieber-plan: Skulle bortføres, kastreres og dræbes
Billede mangler

Det amerikanske popidol var angiveligt i fare – politiet i USA har anholdt to mænd, der mistænkes for at ville dræbe Justin Bieber.
 
En skræmmende nyhed er i dag dukket op i den ellers normalt så harmløse nyhedsstrøm om kendissers gøren og laden.
 
Politiet i USA har anholdt to mænd fra Albuquerque i New Mexico, der mistænkes for at ville bortføre, dræbe og kastrere det globale teenageidol Justin Bieber. Det skriver ABC News.
 
Lejemorderne, som tv-stationen betegner mændene, ville kidnappe den unge canadiske sanger i forbindelse med hans optræden i New Yorks Madison Square Garden.
 
Den 41-årige Mark Staake var hyret til at udføre det grusomme opgave sammen med sin 23-årige nevø Tanner Raune af voldtægts- og drabsmanden Dana Martin, som Staake havde mødt i et fængsel.
 
Martin havde pålagt de to lejemordere at dræbe i alt fire personer – heriblandt Justin Bieber og hans livvagt.
 
Martin havde også givet de to udførlige instrukser om, hvordan ofrene skulle kastreres og stranguleres med et blomstret slips, som en særlig hilsen fra Dana Martin, der angiveligt er så besat af Justin Bieber, at han har sangerens ansigt tatoveret på sit ene ben.
 
Mark Staake blev anholdt i den nordøstlige delstat Vermont, før han havde mulighed for at gennemføre de drab, som har var hyret til.
 
Ruane blev anholdt senere, efter politiet havde aflyttet en telefonsamtale, hvor han fortalte Martin om sin skuffelse over ikke at få mulighed for at udføre drabene.
 
Ruane var i besiddelse af beskæringssakse, der tilsyneladende skulle anvendes til at skære kønsorganerne af Justin Bieber og de øvrige ofre.
 
Sært nok var det Dana Martin, der satte en stopper for forehavendet. Ifølge amerikanske medier informerede han personligt politiet om planen.
/ritzau/
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu