Jysk mand mistede livet af røgforgiftning

21. februar 2013 14:55 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Jysk mand mistede livet af røgforgiftning
Billede mangler

En brand i en lejlighed på Nørregade i Nykøbing Mors endte torsdag morgen med, at en mand døde af røgforgiftning. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

 

»Alt tyder på en klassisk cigaretulykke, hvor manden har tabt en cigaret, der har startet en glødebrand,« siger vagtchefen.

Manden er formentlig vågnet af den kraftige røg og har forsøgt at kravle ud af lejligheden, men han nåede kun ud i gangen.

Både brandfolk og ambulancefolk forsøgte uden held at genoplive manden. Han skal nu undersøges ved en obduktion.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu