Jyske Bank opruster råderum til opkøb

28. januar 2013 12:01 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Jyske Bank opruster råderum til opkøb
Billede mangler

Efter overtagelsen af Spar Lolland gør Jyske Bank nu sit kapitalberedskab klar i tilfælde af opkøb.

 

Bemyndigelsen skal vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der skal afholdes i februar, og derefter bekræftes på den ordinære generalforsamling, og den skal gælde frem til marts 2018.

Jyske Bank købte i fredags den krakkede Spar Lolland, og hvis den nye polstring af kapitalen går igennem, vil banken have endnu flere penge til nye opkøb. Men bemyndigelsen har ikke noget med købet af Spar Lolland at gøre, understreger Jyske Bank.

”Med bemyndigelsen kan vi udvide aktiekapitalen uden at skulle spørge generalforsamlingen først. Det gør, at vi bliver i stand til at reagere hurtigere, hvis der dukker nogle mulige opkøb op,” siger afdelingsdirektør i Jyske Bank, Erik Q. Hansen.

Bemyndigelsen bliver givet, så bestyrelsen selv kan vælge, om en udvidelse skal ske med eller uden tegningsret for de hidtidige aktionærer.

Erik Q. Hansen påpeger, at banken hidtil har haft en bemyndigelse til at udvide aktiekapitalen med nominelt 935 mio. kr. Sidste forår brugte banken af denne bemyndigelse og udvidede aktiekapitalen med nominelt 65 mio. kroner. Det gav omkring én milliard kroner i kassen hos Jyske Bank.

”Det er denne bemyndigelse vil retablerer,” siger Erik Q. Hansen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu