Jyske unge bedre til at tage ungdomsuddannelse

15. april 2013 12:39 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Jyske unge bedre til at tage ungdomsuddannelse
Billede mangler

I de jyske kommuner får langt flere unge mennesker en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasie- eller erhvervsuddannelse. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse i bagagen ligger således på cirka 30 procent i det jyske, hvor den ligger på omkring ti procent i flere af de nordsjællandske kommuner, oplyser Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

 

»Analysen vender udkantsdiskussionen lidt på hovedet, for hvis man kigger på, hvor flest unge får en ungdomsuddannelse, altså enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, så skal vi til det midt- og vestjyske. Her kommer flest unge videre efter folkeskolen,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hun fortæller, at flest unge står uden en ungdomsuddannelse i flere københavnske omegnskommuner, på Bornholm, Lolland og Falster, Vestsjælland og på Østfyn, mens færrest unge er uden ungdomsuddannelse i de midt- og vestjyske kommuner.

Mønsteret er ifølge AE det samme, når det gælder erhvervsuddannelserne, hvor langt flere jyder får et eksamenspapir i hånden. Her får mere end 30 procent af en årgang en erhvervsuddannelse, hvor tallet i mange københavnske omegnskommuner er på omkring 20 procent.

Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), vurderer, at de jyske kommuner er præget af en selvstændighedskultur med mange små og mellemstore virksomheder, der bidrager til flere praktikpladser. Det giver bedre samspil, lyder det.

»Nogle kommuner har simpelthen formuleret en strategi for at få de unge fra grundskolen og over på ungdomsuddannelser og har generelt et bedre samarbejde med både virksomheder og uddannelsessteder,« siger han.

Mie Dalskov Pihl påpeger, at det kan få store konsekvenser for den enkelte og for samfundet, når man ikke får taget enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

»Vi har foretaget vores analyse ti år efter folkeskolen, hvilket vil sige, at personerne er 25-26 år. Og det bliver altså rigtig svært at klare sig i den virkelighed og på det arbejdsmarked, vi har i dag, hvis man ingen ungdomsuddannelse har. Det betyder blandt andet, at man kommer til at miste mange millioner kroner i løbet af et liv, fordi man får færre, gode år på arbejdsmarkedet, og man bliver dyrere for statskassen end andre,« siger hun og peger på, at virksomheder og kommuner i Østdanmark skal blive bedre til at skabe praktikpladser.

Især i de nordsjællandske kommuner har erhvervsuddannelserne det svært. I Gentofte Kommune ligger andelen for eksempel på 8,5 procent, mens tallet i Hedensted Kommune omvendt lyder på omkring 37 procent.

I AEs analyser konkluderer man desuden, at der er langt til den politiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu