I en seng bag lås og slå

16. marts 2013 18:45 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
I en seng bag lås og slå
Billede mangler

Det lille rum er omkring halvanden meter bredt og to en halv meter langt. Gulvet er dækket af en fast madras med stræklagen omkring. Cirka halvanden meter oppe på den ene væg er der et lille hul. Det vil være svært at komme ud af, selv hvis man er adræt. Nede i madrashøjde er der to flade vinduer med plexiglas, hvorigennem man kan skimte ind til personalerummet ved siden af. Døren ind til rummet har indtil for nylig kunnet låses udefra. Her blev en ung kvinde lukket inde om natten. Hun er autist og har intet sprog.

Rummet er en del af det private bosted Møllen, der ligger i et stort gult hus på en stampet jordvej uden for Kalundborg, og som i årevis har været brugt af Københavns Kommune. Fra vejen er der udsigt til den røde landsbykirke, og vinterluften bærer lugten fra en gylletraktor, der gøder markerne til forårets komme.

Uden for huset ligger en legetøjstrold med strittende gult hår og et enormt tandsmil. Hovedet er blevet skilt fra kroppen. Her har kvinden haft sit hjem i fem år. Men om kort tid skal hun flytte. Det sker, efter at Københavns Kommunes private tilsynsmyndighed, Revas, 10. december sidste år aflagde besøg i det gule hus og de fire andre enkeltmandsbostæder, der tilsammen danner Møllen.

Kritikken er skarp i den fortroligtstemplede tilsynsrapport fra Revas:

»For de tre beboere, hvis behov er størst, finder vi de fysiske rammer, behandlingsgrundlaget og den pædagogiske tilgang m.m. fuldstændigt utidssvarende, grænsende til det uacceptable.«

Rapporten omtaler blandet andet, at beboerne er blevet låst inde på endda meget små rum, er blevet videoovervåget, at beboerne kaldes ved deres lidelse og ikke deres navn, og at blot to af de 19 ansatte er uddannet pædagoger. Konklusionerne er så alvorlige, at Københavns Kommune besluttede at gøre noget drastisk. Efter få dage opsagde kommunen mundtligt alle kontrakter med Møllen og hyrede samtidig sit eget personale til at overtage den pædagogiske opgave med beboerne.Pårørende havde mistanke om vold

Men hvordan kunne det gå så galt et sted, som Københavns Kommune har benyttet til samlet set otte af sine borgere helt tilbage fra 2002?

Det viser sig, at skridtet til endelig at sige kontrakterne op kommer, efter at Socialforvaltningen gang på gang er blevet advaret om forholdene for beboerne. Allerede i 2007 blev kommunen opmærksom på, at Møllen ikke var godkendt som bosted på Socialstyrelsens tilbudsportalen.dk. Efterfølgende fik Københavns Kommune besked fra Kalundborg Kommune om, at de ikke havde i sinde at blåstemple stedet. Alligevel lod Københavns Kommune sine borgere blive på stedet, viser en redegørelse om sagen. Året efter, i 2008, fik Københavns Kommune en advarsel fra en tidligere ansat om, at der blev anvendt magt mod beboerne, at de blev video- overvåget, og at beboerne blev sendt ind i det, der omtales som aflåste pause- og soverum.

Indberetningen resulterede i et krav til Møllen om at stoppe med at benytte ulovlige metoder for at samarbejdet kunne fortsætte. Igen i 2009 advarede kommunens såkaldte rejsehold efter besøg på stedet blandt andet om, at magtanvendelser udført af personalet ikke blev indberettet.

I foråret 2011 besluttede Københavns Kommune at bygge et helt nyt bosted, hvor tre af Møllens beboere skulle flyttes hen. Men bostedet ville først stå klar i 2015.

Først da en af beboernes pårørende i november 2012 klagede over mistanker om vold på grund af blå mærker på deres familiemedlem, skete der noget. Det fik Københavns Kommune til at sende Revas på besøg, og kort efter blev samarbejdet opsagt.

Vibeke Ries, der er myndighedschef i Socialforvaltningen, siger, at kommunen ikke kan forklare, hvorfor man ikke har reageret »noget før«. Både hun og socialborgmester Mikkel Warming (Ø) erkender, at det er en »klar fejl«. DF: »Groft omsorgssvigt«

Mens kommunens borgerrådgiver, Johan Busse, der reelt fungerer som en slags ombudsmand, vil bede om en redegørelse i sagen, er også regeringen blevet indblandet.

Dansk Folkeparti vil kalde socialminister Karen Hækkerup (S) i samråd.

»Vi må få svar på, om der skal være nogle sanktioner over for kommuner, hvor der sker sådan nogle grelle tilfælde, som der er sket her. Jeg er dybt rystet over, at vi i år 2013 stadigvæk skal høre om den slags forfærdelige sager, hvor vores handicappede medborgere bliver udsat for groft omsorgssvigt,« siger handicapordfører Karina Adsbøl (DF).

Hun henviser til, at sagen om Møllen kommer efter en række uheldige sager om botilbud i København. For eksempel overså det kommunale tilsyn i København i 2007, at beboerne på bostedet Tokanten blev låst inde på deres værelser eller i en atriumgård, blev overmedicineret og fik franarret over 300.000 kr.

Resultatet af dén skandale blev, at daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) droppede kommunens eget mangelfulde tilsyn og i stedet udliciterede opgaven til den uvildige instans Revas. Den administrerende direktør i Socialforvaltningen, Anette Laigaard, var også ansvarlig for forvaltningen dengang. Efterfølgende sagde hun, at det var vigtigt, kommunen tog ved lære af sagerne.

Indtil nu har Anette Laigaard afvist at besvare Berlingskes spørgsmål om sagen om Møllen, men henvist til Vibeke Ries.Bostedsleder: Vi er bare stolte af løsningen

Lederen af bostedet Møllen, Claus Christensen, er forundret over, at kommunen efter så mange års samarbejde pludselig og med kort varsel valgte at opsige kontrakterne i december.

Ifølge ham har Københavns Kommune kendt til den måde, han og hans ansatte arbejder på bostedet med blandt andet soveforholdene for den kvindelige beboer.

»Der var ikke tale om en indelåsning. Det er såmænd en seng, der passer efter beboerens behov. Medarbejderne har i fællesskab designet soverummet, alkoven, eller hvad man vil kalde den. Ja, døren blev låst om natten, men rummet er indrettet sådan, at beboeren til hver en tid kunne kravle ud om nødvendigt,« siger han.

Skulle I ikke have en tilladelse til at låse døren om natten, og har I i givet fald haft den?

»Det skal man så muligvis. Men vi har bare været stolte af, at vi havde fundet en god løsning. Vi arbejder jo ikke direkte under Københavns Kommunes instrukser. Det er netop derfor, at de bruger os. Fordi vi kan noget, som de ikke kan.«

Men derfor skal I vel alligevel overholde lovgivningen?

»Det er klart. Hvis det har været i strid med lovgivningen, så er det beklageligt,« siger han.

Kvinden, der har sovet bag lås og slå, har en gang tidligere boet på et af de bosteder i København, der er blevet kritiseret for forholdene for beboerne. Før hun kom til Møllen, boede hun på Københavns Kommunes døgninstitution Svanehuset på Østerbro. Beboerne blev i begyndelsen af 2008 kendt som »svanebørnene« i en artikelserie i Berlingske. Tidligere ansatte og forældre til børn beskrev, hvordan børnene på grund af underbemanding i årevis var blevet fejlmedicineret, de stak af fra institutionen, og personalet var ikke i stand til at forhindre, at børnene angreb hinanden.

De pårørende til den unge kvinde, som blev låst inde om natten, har ikke ønsket at udtale sig om sagen. Ifølge kommunen har flere af beboernes pårørende udtrykt tilfredshed med bostedet Møllen. Kun kvinden og en anden beboer mangler i dag at få et nyt sted at bo. Det sker senest i maj, lover kommunen. I mellemtiden er lås og slå blevet taget af dørene ind til sengen, hvor kvinden sover i det gule hus på den stampede jordvej.

Journalist Laura Juul fra BNB bidrog også til denne artikel.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu