Kæmpe show: DR klar til Danmarks Indsamling 2012

13. januar 2012 19:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kæmpe show: DR klar til Danmarks Indsamling 2012
Billede mangler

DR blænder op for Danmarks Indsamling 2012 fredag den 3. februar – et kæmpe live-show direkte fra Koncertsalen i DR Byen.
 
Sammen med de 12 største hjælpeorganisationer sørger DR for, at hele Danmark samler penge ind – penge, der går til at hjælpe børn på flugt i Afrika.
 
Og det er nødvendigt for over 10 millioner mennesker i Afrika syd for Sahara er nemlig på flugt og tvunget væk, fra deres hjem. Halvdelen på flugt er børn.
 
Live-showet, der sendes fra klokken 19 til klokken 24 – kun afbrudt af en times X Factor – har Louise Wolff og Mads Steffensen som værter for en indsamlingskonkurrence mellem Medina og Søren Rasted på den ene side og Brødrene Price på den anden.
 
Sammen skal de konkurrere om at nå det højeste resultat og alle kneb gælder.
 
Udover den alvorlige – men samtidig venskabelige konkurrence mellem de kendte har DR oprettet et live call-center med blandt andre Nikolaj Coster-Waldau, Anders Breinholt, Anders Bircow, Ane Cortzen med flere, og herfra vil Jan Gintberg løbende holde gang i ‘Udkantsdanmark’ fra sin plads i callcenteret.
 
I løbet af aftenen vil der være indslag fra blandt andre Wafande og DRs børne- og spirekor, Kim Larsen og mange flere.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu