Kaj Munks barnebarn: Anden Verdenskrig gør noget særligt ved mænd

16. februar 2013 22:46 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kaj Munks barnebarn: Anden Verdenskrig gør noget særligt ved mænd
Billede mangler

Hun er ikke overrasket. Tværtimod. Ane Mathilde Munk, barnebarn til digterpræsten og nationalsymbolet Kaj Munk, har for længst vænnet sig til, at Anden Verdenskrig har en særligt tryllebindende effekt på folk. Derfor kommer det ikke bag på hende, at uerstatteligt historisk materiale om hendes farfar er involveret i det omfattende tyveri fra Rigsarkivet, som Berlingske skrev lørdag.

 

»Det under mig ikke. Der er rigtig mange, særligt mænd, som stadig har utrolig stor interesse for den krig. Der må være noget, der virkelig fængsler den mandlige ånd ved besættelsestiden og krigen,« siger Ane Mathilde Munk.

Hun kender det fra sine nærmeste.

»Min egen far levede nærmest i Anden Verdenskrig i de sidste år af sit liv. Han var helt opslugt, når han så dokumentarprogrammer om krigen. Han havde jo selv oplevet besættelsen, og den havde haft en meget konkret og ubehagelig betydning i hans liv,« siger hun med henvisning til drabet på Kaj Munk en januarnat i 1944.

At have den landskendte digterpræst som farfar har sat mærkbart præg på 28-årige Ane Mathilde Munks liv. Selvom hun aldrig har mødt ham, er Kaj Munk den af hendes bedsteforældre, hun føler størst sjælefællesskab med. Han har på én gang været både nærværende og glimret ved sit fravær i både hendes eget og hendes fars liv, fortæller hun.

»Når jeg læser min farfars digte og erindringer, hvor man kommer tættest på mennesket, så kan jeg nikke genkendende til rigtig mange af hans tanker og følelser. Fra de unge års problematikker og videre frem igennem hele mit eget liv,« siger hun.

Også i fysisk forstand har Ane Mathilde Munk sin farfars eftermæle tæt på. Efter at have læst medicin i København i flere år, er hun for nylig flyttet til Vedersø i Vestjylland. Fra hendes forældres gamle hus kan hun se direkte over til præstegården, hvor Kaj Munk tilbragte sine mest virksomme år. Ikke langt derfra markerer et mindekors hugget i sten stedet, hvor Kaj Munk blev dræbt af en gruppe nazibødler.

Som Berlingske skrev lørdag frygtes unikt materiale om netop denne drabssag at være stjålet fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland i forbindelse med det omfattende og årelange tyveri af uerstattelige dokumenter fra og om Anden Verdenskrig.

Ifølge Berlingskes kilder tæller det forsvundne Kaj Munk-materiale blandt andet politirapporter, billeder fra gerningsstedet og håndskriftsprøver fra Kaj Munks drabsmænd.

Da Københavns Politi sidst i oktober 2012 ransagede to mistænkte arkivtyves adresser, blev der beslaglagt kassevis af historisk materiale, hvoraf en stor del menes at være stjålet fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland bid for bid. De to mænd, som har siddet varetægtsfængslet siden 25. oktober, nægter sig skyldige. Af hensyn til efterforskningen har politiet indtil videre ikke oplyst detaljer om tyvekosterne, og det er dermed ikke til at sige, hvor meget Kaj Munk-materiale, der i øjeblikket måtte være i politiets varetægt.

Ved siden af sin præstegerning var Kaj Munk en ivrig samfundsdebattør og en produktiv skribent. På trods af at han kun blev 45 år gammel, efterlod han sig et omfattende forfatterskab til eftertiden, og for Ane Mathilde Munk er det denne samling af erindringer, bøger, digte og dramaer, som har størst betydning – ikke Rigsarkivets kasser med gamle retsdokumenter, fortæller hun.

»Jeg føler mig ikke martret over, at der er forsvundet materiale om min farfar fra Rigsarkivet. Selvom det er en vigtig del af historien, så tror jeg ikke, at det ville pine og plage ham, at dokumenterne måske er gået tabt,« siger hun.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu