Kampene i Syrien breder sig

16. februar 2012 18:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kampene i Syrien breder sig
Billede mangler

Kampene mellem de syriske regeringsstyrker og syriske oprørere er torsdag rykket ind i endnu en by.
Det er byen Deraa, der nu er blevet indlemmet i de omfattende kampe. For næsten et år siden startede oprøret mod Syriens præsident, Bashar al-Assad, i netop Deraa, og torsdag vendte den væbnede konflikt tilbage til den antikke by, skriver Reuters.
Angrebet på Deraa kommer efter, at den syriske regering i to uger har intensiveret bombardementerne af Homs og Hama.
FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, er bekymret for, at angrebene kan være forbrydelser mod menneskeheden.
“Vi ser bykvarterer, som bliver vilkårligt bombet, hospitaler anvendt som torturcentre, børn helt ned til 10 års alderen dræbt og mishandlet. Det, vi ser, nærmer sig forbrydelser mod menneskeheden,” siger Ban Ki-moon ifølge Reuters.
FN’s Sikkerhedsråd har tidligere foreslået en resolution mod Bashar al-Assad, som opfordrede præsidenten til at træde tilbage, men både Rusland og Kina nedlagde veto mod resolutionen.
Kilde: Reuters
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu