Kamphund skambider tre-årig pige

8. august 2012 17:22 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kamphund skambider tre-årig pige
Billede mangler

Tirsdag eftermiddag blev en treårig pige pludselig angrebet af en kamphund på Andreas Steenbergs Plads ved banegården i Horsens.
Ifølge politiet var der tale om en american staffordshire terrier. Pigen blev bidt i skulder og låret, hvor hun har fået dybe flænger.
– Hun blev overført til kommunehospitalet i Aarhus, fordi der var tale om nogle rimelig dybe sår, som man var bange for, der ville gå infektion i, siger Jesper Duus, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi.
– Men efter omstændighederne skulle hun have det godt.
Politiet oplyser, at hundeejeren bliver sigtet for overtrædelse af hundeloven ved ikke at have mundkurv på hunden og for ikke at kunne styre den.
– Manden får en bøde, og hunden er på nuværende tidspunkt i politiets varetægt med henblik på at blive aflivet, siger Jesper Duus, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu