Kaos-kaptajn: Jeg blev tvunget tæt på kysten

25. januar 2012 11:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kaos-kaptajn: Jeg blev tvunget tæt på kysten
Billede mangler

Kaptajnen fra krydstogtskibet, der forliste ved øen Giglio i Italien, har fortalt en nær ven, at det slet ikke var hans idé at sejle tæt på kysten.
Det er nyhedsbureauet AFP, der kan afsløre, hvad Francesco Schettino har fortalt en nær ven kort efter katastrofen.
Han har fortalt sin ven, at han blot fulgte en supervisors råd om at sejle gennem en smal passage.
“I mit sted havde en anden ikke været klar til at sejle igennem der, men de fik mig til det med deres ’sejl gennem dér, sejl gennem dér’,” siger han ifølge AFP.
Schettino har været i husarrest siden den 17. januar, men fastholde indtil videre altså sin uskyld.
“Der var klipper dér, men de instrumenter, jeg havde, viste dem ikke, så det gik galt,” siger kaptajnen ifølge AFP.
Der er stadig 17 savnede, og redningsarbejdet fortsætter, så længe skibet ligger stille.Kilde: AFP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu