Kaptajn bakker op om drabssigtet major

4. december 2011 13:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kaptajn bakker op om drabssigtet major
Billede mangler

Auditørkorpset har rejst sigtelse og hjemsendt en major, fordi han beordrede et missil, der dræbte civile afghanere.
Officeren troede personerne var talebanere, skriver Berlingske.
Men nu siger afløseren for den hjemsendte major (A.D.), at han ville have gjort det samme.
“Jeg har de samme beføjelser som A.D., og jeg havde gjort akkurat det samme,” siger kaptajn Casper B. Pedersen til avisen.
Han mener, at korpset overreagerer voldsomt i sagen, fordi de sigter en mand, før der er lavet en undersøgelse.
“Det værste, man kan gøre ved en officer, er, at fratage ham kommandoen og sende ham hjem. Men det gør man så åbenbart ved den mindste tvivl, hvor man bliver udstillet og fjernet. Jeg er dybt forarget. Det kan godt være, man ikke kan se det på mig, men indvendig koger jeg af raseri,” lyder det fra Casper B. Pedersen over for Berlingske.
Han undrer sig over, hvad “Forsvarets Auditørkorps skal bevise i denne sag.”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu