Kardinalerne starter pavevalget på tirsdag

8. marts 2013 18:33 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kardinalerne starter pavevalget på tirsdag
Billede mangler

VATIKANET: Processen med at finde en efterfølge til pave Benedikt 16. starter på tirsdag, når de 115 kardinaler samles i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

Den katolske kirke har været uden en pave siden 11. februar, hvor Pave Benedikt 16. valgte at trække sig fra posten, da han ikke længere følte, at han havde energi nok til at klare opgaven.

Ifølge BBC vil konklavet, der skal vælge den nye pave, tælle 115 kardinaler alle under 80 år, der er aldersgrænsen for deltagelse i konklavet, som forsamlingen også kaldes.

Selve afstemningsproceduren skal starte en uge efter kardinalernes første møde og ventes at vare et par uger, hvilket betyder, at en ny pave er valgt inden påske.

Afstemningerne finder sted i det overdådige Sixtinske Kapel, der er kendt for ikke mindst Michelangelos loftudsmykning, hvor stemmesedlerne efter hver runde brændes i en lille ovn, hvorfra hvid røg stiger op. Det sker, når en pavekandidat har fået to-tredjedele af stemmerne – plus en. Indtil da er røgen sort.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu