Kastrup-ruter skaber 400 job

26. marts 2012 10:21 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kastrup-ruter skaber 400 job
Billede mangler

Rejsende med det finske lavprisselskab Blue1 starter i dag med at sende sine passagerer over Københavns Lufthavne.
Omkring 750.000 passagerer skal stige om her i stedet for i Helsinki, og det skaber 400 nye job i hovedstaden.
Det skriver Berlingske. Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) er begejstret.
“Jeg synes, det er rigtig positivt, at Blue1 har valgt at bruge Københavns Lufthavne. Jeg håber bestemt, at det kan inspirere andre flyselskaber til at følge i de samme fodspor, så der kan komme flere turister, bedre omsætning og nye arbejdspladser,” siger hun til Berlingske.
Visit Denmark forventer, at 130.000 finske turister og forretningsfolk bliver og besøger Danmark. Det vil give en ekstra omsætning på 330 millioner kroner.
Københavns Lufthavne satser på at tiltrække endnu flere selskaber og flyvninger. Aftalen med Blue1 har betydet, at lufthavnene har måttet udvide.
“Københavns Lufthavne er nået til det punkt, hvor vi skal bygge ud for at få plads til den fremtidige vækst. Vi kommer til at investere signifikant mere, end de årlige 750 millioner kroner, vi har brugt de seneste år, så vi kan fastholde vores position som Nordeuropæisk trafikhub,” siger kommunikationsdirektør Henrik Peter Jørgensen til Berlingske.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu