Katolsk ærkebispedømme indgår millionforlig i pædofilisager

13. marts 2013 00:26 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Katolsk ærkebispedømme indgår millionforlig i pædofilisager
Billede mangler

USA: Det romersk-katolske ærkebispedømme i Los Angeles og tidligere ærkebiskop Roger Mahoney, der lige nu befinder sig i Vatikanet i Rom, hvor han er med til at vælge en ny pave, samt en tidligere præst har indgået et forlig på 9,99 millioner dollar, svarende til godt 57 millioner kroner, i fire pædofilisager, oplyser ofrenes advokater ifølge Reuters.

 

Mahoney stod anklaget for at hjælpe en pædofilidømt præst med at undgå myndighederne ved at tage ham ud af kirken og sende ham til et behandlingscenter for kort tid efter at genindsætte ham i sit embede i Los Angeles.

Hverken Roger Mahoney eller den tidligere præst har erklæret sig skyldig i nogle af sagerne, men ifølge et af ofrenes advokat, Vince Finaldi, er dette »så tæt på en indrømmelse af skyld, som man kan få fra et ærkebispedømme«.

Sexmisbrugsskandaler i den amerikanske katolske kirke brød for alvor ud i 1992, da en lang række misbrugssager blev afsløret i Boston. Skandalerne har kostet kirken milliarder af dollar i forlig, skriver Reuters.

Ærkebispedømmet i Los Angeles, der er overhoved for fire millioner katolikker, indgik i 2007 civile forlig for 660 millioner dollar med mere end 500 børn, der havde været udsat for misbrug.

Dengang udtalte Mahoney, at misbrug var »en forfærdelig synd og forbrydelse«.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu