Keith Haring hyldes af Google på fødselsdag

4. maj 2012 00:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Keith Haring hyldes af Google på fødselsdag
Billede mangler

Keith Haring, amerikansk popkunstner og aktivist blev født den 4. maj 1958 – i 1988 fik han konstateret AIDS og døde to år senere i 1990.
 
I dag, fredag den 4. maj, ser søgemaskinen Google lidt anderledes ud end normalt. Det skyldes en hyldest til den amerikanske popkunstner Keith Haring,d er ville være fyldt 54 år i dag.
 
Når man siger Keith Haring, så bliver man samtidig nødt til at nævne den street-kultur, der herskede i New York i 1980’erne og som Keith Haring var så tæt forbundet til.
 
Keith Haring blev født i Reading i Pennsylvania. Allerede i de helt tidlige år var han interesseret i kunst og fra 1976 til 1978 studerede han grafisk design ved The Ivy School of Professional Art.
 
Omkring sin homoseksualitet var Keith Haring helt åben. Allerede som 19-årig flyttede han til New York og blev inspireret af graffiti-kunsten.
 
I New York blev Keith Haring opdaget som talent og selvom han senere var med på mange af de helt store udstillinger var det først efter mødet med Andy Warhol, at han for alvor slog igennem. Keith Haring brugte Andy Warhol i flere af sine værker – blandt andet ”Andy Mouse”.
I 1988 fik Kieth Haring diagnosen AIDS, og han døde af følgesygdommene i 1990. Han grundlagde Keith Haring Foundation i 1989, som bl.a. skulle støtte AIDS organizationer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu