Kendis-rocker savner tv-kameraerne

29. marts 2012 14:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kendis-rocker savner tv-kameraerne
Billede mangler

Stein Baggers tidligere livvagt, den fængslede HA-rocker, Brian Sandberg, kan ikke få lov til at give interview.
Han afsoner lige nu en dom for at have beordret to drabsforsøg, og derfor mener politiet, ifølge Ekstra Bladet, ikke, at rockeren bør have lov til yderligere presseomtale – af hensyn til ofrenes retsfølelse.
Københavns Byret behandler her til formiddag en sag, som er rejst af Sandberg mod politiet, fordi han føler sig utilfreds med, at politiet afviser anmodningerne om tv-interview.
“Brian er jo vant til at folk udtaler sig i vidt omfang om ham, så det er naturligt, at han nu også har lyst til at udtale sig,” siger Sandbergs forsvarer Michael Juul Eriksen om baggrunden for sagen til Ekstra Bladet.
Det er ifølge Sandbergs forsvarer både politiprogrammet Krimi5 og TV 2, der har anmodet den kontroversielle rocker om et personligt interview.
Begge anmodninger skulle ifølge Ekstra Bladet være blevet afvist.
Sagen forventes afgjort senere i dag.
Kilde: Ekstra Bladet

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu