Kendisser støtter Røde Kors’ julekampagne

29. november 2011 06:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kendisser støtter Røde Kors' julekampagne
Billede mangler

Skuespillerinden Lærke Vinther, tv-værtinden Ibi Støving og stilikonet Lulu Henckel går sammen om at støtte Røde Kors’ kampagne ’Jul til Alle’ sammen med Europas største online modebutik, miinto.dk.
Kampagnens navn, “Jul til alle”, henviser til, at ikke alle familier i Danmark kan få hverdagen til at hænge sammen økonomisk. Og det bliver særligt tydeligt i juletiden. Røde Kors ønsker at give sårbare familier og enlige i Danmark en bedre jul, og sætter derfor i år fokus på sårbare og udsatte familier.
Omkring 65.000 danske børn lever lige nu i fattigdom ifølge EUs definition. Derfor håber Røde Kors, at danskerne vil støtte fattige familier ved at give et økonomisk bidrag til julehjælp til de fattigste familier i Danmark.
Lulu Henckel, Lærke Vinther og Ibi Støving har i forbindelse med “jul til alle”-kampagnen doneret tøj, som man kan købe i Røde Kors’ online genbrugsshop, www.miinto.dk/dansk-rode-kors/www.rødekors.dk/butik, som drives i samarbejde med miinto.dk. Overskuddet fra genbrugsshoppen går til Røde Kors’ generelle hjælpearbejde både i Danmark og ude i verden.
Skuespillerinden Lærke Vinther, som er ambassadør for Røde Kors’ genbrugsshop, er glad for at være med til at gøre julen bedre for dem, som har brug for det:
– Julen er en vigtig højtid for de fleste mennesker, men desværre er der mange, som oplever julen som en svær tid af mange forskellige årsager. Derfor synes jeg, det er dejligt at kunne hjælpe nogle mennesker i den retning. Jeg håber, at mange vil donere et beløb til julehjælp til sårbare familier – eller lægge vejen forbi www.miinto.dk/dansk-rode-kors www.rødekors.dk/butik og gøre et genbrugskøbgenbrugskup. Uanset, hvad man gør, støtter det alt sammen Røde Kors’ hjælpearbejde”.
De indsamlede penge bliver brugt til et gavekort fra SuperBest til en værdi af 700 kr. Dansk Røde Kors uddeler gavekortene til socialt udsatte familier og giver dem råd til en god juleaften.
Foruden indsamlingen til julehjælp foregår der også en mængde lokale initiativer. Nogle udsatte familier, vil derfor også modtage julekurve og gavekort til legetøj til børnene.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu