Kent Nielsen efter nyt nederlag: Latterligt at kalde det krise

4. april 2013 21:22 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kent Nielsen efter nyt nederlag: Latterligt at kalde det krise
Billede mangler

Man skal helt tilbage til spillerunde 18 og AaBs opgør på udebane mod Randers FC 23. november 2012 for at finde holdets seneste sejr.

 

De mange kampe uden fuld valuta er selvfølgelig ikke godkendt, men heller ikke alarmerende slår Kent Nielsen fast efter torsdagens 1-0-nederlag til FC Nordsjælland.  

– Vi er ikke tilfredse med forårets pointhøst. Men vi må indrømme, at modstandernes effektivitet har været bedre end vores. Den situation vi står i, er det tæt på latterlig, hvis man kalder det krise. Sådan ser jeg slet ikke vores situation. Dem der har set vores kampe i foråret ved, at vi har bragt meget ind i kampene, sagde han.

Kent Nielsen roser i stedet FC Nordsjællands målmand Jesper Hansen, som diskede op med flere gode redninger under kampen.

– Vi gør mange ting rigtigt i dag. Desværre taber vi. Men jeg kan ikke pege fingre af indsatsen eller den energi, spillerne lægger for dagen. Stor ros til Jesper Hansen. Har var kampafgørende. Han er en fin målmand. Det har han været i lang tid, sagde Kent Nielsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu