Kent Nielsen: Vi skulle have vundet den kamp

6. marts 2013 21:06 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kent Nielsen: Vi skulle have vundet den kamp
Billede mangler

Det var en ærgerlig Kent Nielsen, der måtte tage til takke med et enkelt point i onsdagens kamp mod OB, der endte 2-2. AaB kontrollerede spillet gennem det meste af kampen, og han ville gerne have afgjort kampen i anden halvleg.

I stedet stjal OB et enkelt point med en scoring i sidste sekund.

– Det er ærgerligt, for vi er bevidste om, at vi har spillet en god kamp. Vi er kontrollerende, men tager måske ikke de afgørende omstillinger i anden halvleg, og så kommer der et desperat pres til sidst, som de er gode til at udnytte, sagde AaB-træneren til Canal 9 efter kampen.

Havde AaB holdt stand i de sidste sekunder, kunne nordjyderne have overhalet Randers på tredjepladsen, men de må nu nøjes med fjerdepladsen. Kent Nielsen var dog tilfreds med sit holds præstation, og han ser optimistisk frem mod næste kamp mod Esbjerg på søndag.

– Det er en del af fodbolden. Vi er glade for indsatsen og skal nok rejse os og komme igen, siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu