Kerry på uanmeldt besøg i Afghanistan

25. marts 2013 13:21 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kerry på uanmeldt besøg i Afghanistan
Billede mangler

AFGHANISTAN: Den amerikanske udenrigsminister John Kerry aflagde mandag et uanmeldt besøg i Afghanistan for at tale med præsident Hamid Karzai. Det skriver Reuters.

 

De amerikansk ledede NATO-styrker trækker sig ud af landet i slutningen af 2014, og besøget finder ifølge en talsmand sted for at bringe en række emner op i forholdet mellem de allierede og Afghanistan.

Kerry og Karzai skal blandt andet diskutere overdragelse af ansvaret for landets sikkerhed til afghanske styrker, national forsoning samt fremtidige demokratiske valg.

Spændinger mellem Afghanistan og USA er tiltaget over de seneste år blandt andet på grund af uoverensstemmelser omkring civile tab under luftangreb og overflytning af fanger.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu