KIF fik oprejsning på banen

27. februar 2013 20:26 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
KIF fik oprejsning på banen
Billede mangler

KIF Kolding København har visse problemer uden for banen, men de har ikke forplantet sig til spillerne, der ret sikkert kørte endnu en sejr i land, da holdet hjemme slog oprykkerne fra Ribe/Esbjerg med 30-27 efter 17-13 ved pausen.

 

KIF Kolding København havde et forspring at tære på i det meste af kampen, og selvom der ikke var tale om en storsejr, var den omvendt ikke på noget tidspunkt for alvor i fare.

Bo Spellerberg og Kim Andersson scorede begge otte mål for Herre Håndbold Ligaens førerhold, og det samme gjorde Jeppe Riber for gæsterne.

I Aarhus fik Skjern revanche for nederlaget til Århus Håndbold i pokalfinalen, da vestjyderne vandt 34-29 efter 16-15 ved pausen.

Hjemmeholdets Rasmus Nielsen lavede ellers ti mål og Simon Birkefeldt ni, men det var altså ikke nok til sejr mod ligaens nummer tre, der havde eks-landsholdspilleren Jesper Jensen som topscorer med otte træffere.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu