Kilde: Armstrong undersøges for lovbrud

6. februar 2013 11:08 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kilde: Armstrong undersøges for lovbrud
Billede mangler

Trods forsikringer om det modsatte bliver Lance Armstrong alligevel undersøgt for kriminelle aktiviteter. Det fortæller en anonym kilde til ABC News ifølge cyclingnews.com.

 

Tirsdag fastslog statsanklager Andre Birotte på et pressemøde, at der ikke var nogle undersøgelser i gang omkring Armstrong. Sagen blev henlagt i februar sidste år.

– Vi tog en beslutning om den sag for lidt over et år siden. Selvfølgelig er vi bevidste om de udtalelser, som Mr. Armstrong er kommet med. Det ændrer ikke mit syn på sagen, fastslog Birotte, der ikke genoptager sagen trods tilståelsen for åben skærm.

Men der er andre kræfter i gang, som jager den tidligere så feterede cykelrytter. Ifølge ABC News har en anonym kilde nu afsløret, at Armstrong faktisk bliver undersøgt. Han er mistænkt for at have obstrueret rettens gang, påvirket og intimideret vidner, fortæller kilden.

Ifølge kilden er det imidlertid en anden afdeling, der undersøger Armstrong nu, og derfor er Birotte ikke vidende om den nye efterforskning.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu