Kim Andersen (V) genopstiller til Folketinget

1. december 2011 19:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kim Andersen (V) genopstiller til Folketinget
Billede mangler

Allerede nu melder Kim Andersen, der er valgt til Folketinget for Venstre i Skanderborg-kredsen, sig klar til at tage endnu en tørn – selvom der måske er knap fire år til næste valg.
Det blev resultatet af et opstillingsmøde forleden i Borgernes Hus i Veng, hvor Kim Andersen efterfølgende gav en grundig orientering af den øjeblikkelige politiske situation.
”Jeg er meget glad for at blive genopstillet som folketingskandidat og den tillid der dermed atter er blevet vist mig, siger Kim Andersen. Jeg er glad for det samarbejde og de mange aktiviteter vi igennem årene har oparbejdet lokalt. Ligeledes er jeg glad for de mange kontakter jeg har i det Østjyske. Det er meget værdifuldt for mig i det daglige arbejde på Christiansborg. Jeg vil naturligvis bestræbe mig på at leve op til den viste tillid, og fortsætte mit politiske arbejde på den måde som jeg nu engang er blevet kendt for”, siger Kim Andersen.
Skanderborg-Kredsen består af kommunerne Skanderborg, Odder og Samsø og indgår i den store Østjyllands-strorkreds.
Kim Andersen blev ved folketingsvalget 15. september genvalgt til folketinget med stort personligt stemmetal. Det var femte gang han blev valgt til at repræsentere Skanderborg-Kredsen, hvor han blev opstillet som folketingskandidat allerede i 1996, og valgt til folketinget i 1998.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu