Kina-investorer til grønlandsk mine lader vente på sig

23. februar 2013 07:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kina-investorer til grønlandsk mine lader vente på sig
Billede mangler

Ikke én eneste investor fra Kina har bekræftet sit engagement i den efterhånden famøse jernmine i Grønland, som de seneste uger har skabt stor debat mellem regeringen og oppositionen. Det oplyser Graeme Hossie, administrerende direktør i London Mining, selskabet bag mineplanerne, ifølge DRs Deadline.

 

Regeringen har ikke villet blande sig i de grønlandske planer med henvisning til selvstyret, hvorimod både Venstre og Dansk Folkeparti har afkrævet regeringen en række svar i forbindelse med udsigten til en invasion af kinesiske investeringer og dermed kinesiske lavtlønsarbejdere i den grønlandske mine.

Indtil videre er der dog ingen invasion sket. Ifølge Graeme Hossie har London Mining forhandlet med en række investorer, herunder kinesiske, men selskabet har endnu ikke formået at skaffe de cirka 2,5 milliarder amerikanske dollars, det vil koste at etablere minen, skriver dr.dk.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu