Kina-milliarder kan føre til dansk job-boom

6. juni 2012 17:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kina-milliarder kan føre til dansk job-boom
Billede mangler

Der er rigtig mange fremtidige danske arbejdspladser på spil, når en mindre hær af kinesere gæster Danmark i næste uge.
Hvis de finder Danmark interessant nok, så er præsident Hu Jintao parat til investere flere milliarder – og det betyder job-boom for de involverede brancher.
På forhånd har kineserne specielt et område i kikkerten, fortæller handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF).
– Kineserne vil meget gerne opleve noget på sundhedsområdet, det har de bedt om på forhånd, så det ved vi, de er interesseret i. Vi ved også, at de er interesseret på energiområdet, fordi de skal investere så mange penge fremover.
Ministeren kan da også afsløre at en række danske virksomheder, der er førende på de to områder, vil få besøg, når kineserne er i landet, men hun vil ikke ud med hvilke.
Hun forsikrer dog, at de kinesiske milliarder både vil betyde flere ufaglærte, faglærte og videns-arbejdspladser.
-Kina er meget snart verdens største økonomi, og hvis man har foden inde på det kinesiske marked, hvor der samtidig også er en meget høj vækst så betyder det, vi kan sikre danske arbejdspladser, siger hun til Newspaq.
Kineserne er særligt interesseret i den nært forstående opførsel af de fem nye ’supersygehuse’ og komponenter til havvindmøller, fortæller Pia Olsen Dyhr.
Præsidenten Hu Jintao, hans udenrigsminister og resten af det store følge besøger Danmark fra 14.-16. april, hvor også et besøg hos Dronningen står på dagsordenen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu