Kina og Rusland imod FN-fordømmelse af Syrien

6. februar 2012 15:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kina og Rusland imod FN-fordømmelse af Syrien
Billede mangler

Det lykkedes ikke FN’s Sikkerhedsråd at blive enige om en officiel fordømmelse af Syriens regime i weekenden. Efter en afstemning lørdag nedlagde Kina og Rusland veto mod en resolution, som krævede præsidenten fjernet.
“Det er en sørgelig dag for Sikkerhedsrådet, en sørgelig dag for det syriske folk og en sørgelig dag for alle, der ønsker demokrati,” sagde den franske ambassadør i FN’s Sikkerhedsråd, Gerard Araud, efter afstemningen.
Araud fordømmer på det kraftigste handlingerne fra det syriske regime, der angiveligt så sent som fredag kostede over 200 mennesker livet.
Hastemødet i FN kom efter et nyt syrisk overgreb på civilbefolkningen, denne gang i byen Homs. Ifølge FN er mere end 5400 mennesker blevet dræbt siden det arabiske forår kom til Syrien for 11 måneder siden. Siden da har regimet slået hårdt ned på demonstrater.
Efter weekendens veto genoptog præsident Assads hær mandag bombardementet af byen Homs.
Kilde: Associated Press

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu