Kina og USA vil overtale Nordkorea til at opgive atomprogram

14. april 2013 06:32 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kina og USA vil overtale Nordkorea til at opgive atomprogram
Billede mangler

I en erklæring offentliggjort under den amerikanske undenrigsminister John Kerrys besøg i landet, skriver kineserne, at atomspørgsmålet er »et fælles ansvar for alle parter«

 

Kerry siger, at begge sider må bestemme sig »meget hurtigt« for, hvordan man kommer videre.

Nordkorea har truet med atomangreb, og det frygtes, at landet er i gang med at forberede en missilaffyring.

Bygen af krigsretorik fra Pyongyang har ført til spekulationer om en eventuel missilaffyring 15. april, når landet markerer landets grundlægger og tidligere leder Kim Il-sungs fødselsdag.

John Kerry har netop været i Sydkorea for at vende den tilspidsede situation med præsiden Park Geun-Hye, som blev tilbudt amerikanske støtte i forsøget på at opbygge et bedre forhold til den nordlige nabo.

Krisen på Den Koreanske Halvø tog torsdag yderligere en drejning efter, at rapport fra den militære efterretningstjeneste i USA vurderede, at der er risiko for, at Nordkorea er i stand til udstyre sine langtrækkende missiler med atomsprænghoveder. En rapport som efterretningstjenesten selv har sået tvivl om troværdigheden af.

Men i kølvandet på rapporten truede Nordkorea med, at Tokyo »vil blive fortæret af flammer fra kernevåben«, hvis Japan skulle finde på at blande sig i den koreanske konflikt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu