Kinesere trodser dansk kulde

11. april 2013 13:52 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Kinesere trodser dansk kulde

Mens danskerne drømmer om varme og hvide sandstrande, lægger et stigende antal kinesere vejen forbi Danmark.

 

I forhold til vintermånederne januar og februar sidste år er antallet af kinesiske turister i Danmark steget med 71 procent, oplyser den danske turistorganisationen VisitDenmark, der vurderer, at der er udsigt til yderligere vækst i kinesiske besøg, når det danske generalkonsulat 18. april åbner for administration af visa til Danmark i den kinesiske mammutkommune Chongqing med 32 millioner indbyggere.

»Med 115.000 overnatninger sidste år som en foreløbig rekord har vi set en flot vækst på det kinesiske marked i de senere år, og det nye visumkontor vil betyde, at Danmark får adgang til et nyt attraktivt marked i det vestlige Kina,« siger direktør Flemming Bruhn i VisitDenmark i en pressemeddelelse.

Udover den kinesiske interesse for Danmark har 2013 budt på øget russisk rejseaktivitet til Danmark med en stigning på 25 procent i januar og februar i forhold til sidste år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu