Kirkegængere udsat for koordineret angreb

10. juni 2012 15:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kirkegængere udsat for koordineret angreb
Billede mangler

En selvmordsbomber sprængte sig selv i luften søndag uden for en kirke i den centralt beliggende nigerianske by Jos, oplyser øjenvidner.

 
Der er ingen umiddelbare oplysninger om tilskadekomne.
Samtidig har bevæbnede mænd åbnet ild i en kirke i byen Biu i den fjerntliggende nordøstlige del af Nigeria, hvor en regn af kugler dræbte og sårede adskillige i menigheden, oplyser øjenvidner.
– Tre bevæbnede mænd kom ind på kirkens område og begyndte at skyde mod folk uden for kirken, inden de trængte ind i kirkebygningen, hvor de fortsatte deres myrderier. Mange mennesker er blevet dræbt og såret, siger øjenvidnet Hamidu Wakawa.
Politiet oplyser, at det ikke har nogen detaljer om angrebet i Biu.
Der er ingen, de har påtaget sig skylden for angrebene, men angreb på kirker er næsten blevet et varemærke for den islamistiske sekt Boko Harams terrortaktik.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu