Kjærsgaard og Barfod raser over forslag om navneskifte til Kirkeministeriet

22. januar 2012 22:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Kjærsgaard og Barfod raser over forslag om navneskifte til Kirkeministeriet
Billede mangler

Venstrefløjen i Folketingets kirkeudvalg vil nu have Kirkeministeriet til dåb.
 
Ministeriet skal omdøbes, fordi det ikke er rummeligt nok, at Kirkeministeriet hedder Kirkeministeriet i et multireligøst land som Danmark.
“Vi bevæger os helt klart imod at folk har alle mulige trosretninger og livsanskuelser og det skal vi kunne rumme,” siger SF’s Pernille Viksø Bakke, der er medlem af Folketingets kirkeudvalg, til nyhederne.tv2.dk.
 
Hun peger på navne som Religionsministeriet eller Ministeriet for Livsanskuelser.
 
Kirkeminister Manu Sareen (R) er ikke afvisende. Efter en udredning i foråret kan en debat om ministeriets navn begynde.
 
Men forslaget om at omdåbe ministeriet vækker forundring og vrede på højrefløjen.
 
“Hele vores kultur hviler på et kristent humanistisk grundlag. Derfor er det naturligt og rigtigt, at vi har et kirkeministerium, der tager sig af folkekirkens organisering og rammer,” siger De Konservatives leder Lars Barfoed i en pressemeddelelse.
 
“Jeg finder det samtidig meget foruroligende at den radikale kirkeminister, Manu Sareen, ikke tager afstand fra forslaget,” siger den konservative formand, der kalder det for et socialistisk eksperiment at forsøge at ændre navnet.
 
Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard siger, at ændres navnet på ministeriet, så bliver det straks skiftet tilbage til Kirkeministeriet, hvis hun kommer til magten igen.
Kilde:nyhederne.tv2.dk
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu