KL holder skolerapport hemmelig

16. februar 2013 04:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
KL holder skolerapport hemmelig
Billede mangler

Samtidig med at kommuner og lærere forhandler overenskomst om blandt andet lærernes arbejdstid, bliver der sideløbende indgået aftaler lokalt, hvor lærere siger ja til at arbejde længere, skriver Politiken.

 

Regeringen vil give lærerne flere timer i klasselokalet, og derfor kræver kommunerne mere fleksible arbejdstidsregler i forhandlingerne.

I syv kommuner har man dog allerede indgået lokale aftaler, som tilgodeser regeringens ønsker med den gamle udskældte overenskomst i hånden.

I Herlev har lærerne accepteret at undervise en time mere om ugen.

»Det viser, at man lokalt udmærket kan lave aftaler, som i hvert fald på nogle punkter imødekommer de ønsker, der er i folkeskolereformen«, siger forskningsleder Mikkel Mailand fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet.

En hemmeligholdt rapport lavet i samarbejde mellem Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne, som Politiken er kommet i besiddelse af, evaluerer den eksisterende aftale fra 2008, og den slår fast, at der både blandt lærere og kommunerne er bred tilfredshed med aftalen.

For få dage siden var tonen dog en helt anden fra KLs chefforhandler Michael Ziegler (K).

»Aftalen har alvorlige skavanker og er en begrænsning for udviklingen af folkeskolen. Det er noget, de 98 kommuner siger samstemmende til KL,« sagde han til Newspag for tre dage siden, skriver Politiken.

Rapporten blev ikke offentliggjort som planlagt sidste år, men har været holdt tilbage af KL.

Det møder skuffelse blandt lærerne.

»Det er et taktisk spil, hvor man forsøger at tegne et billede af en aftale, som er et problem for skolen, selv om undersøgelsen viser noget andet«, siger lærerformand Anders Bondo Christensen til avisen.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener at KL handler uklogt.

»Rapporten kan ikke skjules for evigt, og så virker det som et desperat forsøg på at bremse det, undersøgelsen viser. Det sender et signal om, at man åbenbart er nået frem til noget, man ikke synes om,« siger han til Politiken.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu