KL og lærerne kæmper om sympatien

5. marts 2013 03:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
KL og lærerne kæmper om sympatien
Billede mangler

Alle forældre med børn i folkeskolealderen har højst sandsynligt fået stukket en grøn flyer i hånden af en lærer i løbet af den seneste uges tid. Og stort set hele Danmark er nok blevet bekendt med ord som »discountundervisning« og »tvungne heldagsskoler«, som optræder på plakater rundt omkring i landet.

 

Overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening (KL) er meget andet end en kamp om arbejdstid og heldagsskole. Den handler i lige så høj grad om folkets opbakning, skriver Berlingske.

»Vi kommer til at se et kæmpe slagsmål om befolkningens gunst i den næste uges tid, hvor helte- og skurkerollerne for alvor tegnes op,« vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

En del af kampen er Danmarks Lærerforenings kampagne »Gør det nu rigtigt«, hvor lærerne taler direkte til befolkningen med kridhvide budskaber på grønne tavler.

»KL har brugt meget tid på at forklare danskerne, hvor lidt lærerne underviser og har forsøgt at udbrede en opfattelse af, at lærerne er dovne. Derfor har vi gjort os meget umage med at bruge kampagner til at illustrere det modsatte,« fortæller kommunikationschef i Danmarks Lærerforening, Jenny Bøving Arendt.

»Det er kompliceret stof, men vi har med udgangspunkt i forskning og økonomi ønsket at forklare danskerne, at regeringens idé om en heldagsskole ikke bør finansieres af lærernes forberedelsestid, for det giver mindre kvalitet i undervisningen, og det gør ikke børnene dygtigere.«

Det har ifølge Jenny Bøving Arendt fået flere forældre til at bekymre sig om, hvad der foregår ved forhandlingsbordet, og samme oplevelse har lærer og tillidsrepræsentant på Sølvgades Skole i København Miki Kalfner.

»Folkeopinionen er utrolig vigtig i sådan en konflikt, for politikerne lytter til befolkningen. Når jeg har delt flyers ud til forældrene i skolegården, har jeg oplevet en klar opbakning, så jeg tror, vi er nået bredt ud,« lyder hans vurdering.

Både KL og lærerne står stejlt på, at deres noget forskellige opfattelser af, hvad der sikrer kvalitetsundervisning, beror på fakta. Derfor har KLs strategi været at bruge netop fakta til at forklare, hvorfor foreningen ønsker at løsne op på lærernes arbejdstidsaftale. Så kan befolkningen se fornuften i argumentationen, håber kommunikationschef Line Aarsland.

»Sympatien ligger meget naturligt hos lærerne, for de har et stærkt greb om forældrene og bruger medierne aktivt. Vi er lidt »den onde arbejdsgiver«, og derfor kan vi kun håbe på, at vi har fået kommunikeret vores budskab ud, og at befolkningen forstår, hvad vi vil. Vi ønsker jo også god undervisning ligesom lærerne, men vi ser gerne, at arbejdstiden tilpasses lokalt,« siger hun.

Men ét er, hvor sympatien og opbakningen ender med at ligge, og om den overhovedet ender med at ligge hos en af de to parter: KL med regeringen i ryggen eller de 50.000 folkeskolelærere. Noget andet er, om det reelt kan få betydning for forhandlingernes udfald.

To forskere peger på, at hvis sympatien lander hos lærerne, kan det blive en politisk faldgrube.

»Det er afgørende for politikerne, at de ikke får en folkeopinion imod sig. Hvis der opstår sympati for lærernes arbejdstid, vil det have en kæmpe boomerangeffekt at gennemføre en lockout, for det vil falde lige tilbage på den virkelige forhandlingspartner, som er regeringen, og dens i forvejen dårlige meningsmålinger,« lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

Han henviser til ligelønskonflikten i 2008, hvor blandt andet sygeplejerskerne strejkede, og politikerne ifølge Henning Jørgensen ikke turde gribe ind, fordi folkestemningen var på sygeplejerskernes side. Det scenarie kunne meget vel gentage sig nu, og han tror, forhandlingerne ender med et forlig og ikke hverken lockout eller lovindgreb, for »det har regeringen ikke råd til«.

Når regeringen sidder øverst i forhandlerhierarkiet, er det KL, der kommer til at fremstå som den uforholdsmæssigt stærke part, mener Jesper Jørgen Due, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Københavns Universitet. Og det kan ende med at komme lærerne til gode.

»Det er usædvanligt, at man blander et politisk spørgsmål ind i en overenskomstforhandling, og det kan godt i befolkningen se ud, som om at lærerne bliver trynet. Det kan i sidste ende give dem en sympati-fordel,« siger han.

Men ifølge kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er folkeopbakningen ikke nødvendigvis en afgørende spiller. Slaget er nemlig tabt på forhånd, og taberne hedder Danmarks Lærerforening.

Og det ved lærerne godt, mener han, men de kæmper videre om både sympati og arbejdstid, fordi lærerpositionen i en årrække har været udsat og offer for massiv kritik, og det er lærerne trætte af. Derfor er de nødt til at tage kampen op, og det kan gå i to retninger.

»Det kan enten ende med, at de mister den folkelige sympati, fordi de har taget konflikten op. Eller også får de opbakning, og så kan de bruge den fremadrettet, når overenskomsten og reformen skal gennemføres i praksis ude på de enkelte skoler. Der kan de gøre brug af en »hvad sagde vi«-retorik, hvis det viser sig ikke at fungere,« siger Roger Buch.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu