KL og lærerne vil mødes i eftermiddag

1. marts 2013 17:03 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
KL og lærerne vil mødes i eftermiddag
Billede mangler

Efter et dramatisk døgn med lærerlockout kan KL og Danmarks Lærerforening være ved at møde hinanden, skriver b.dk.

 

KL er parat til at mødes fredag eftermiddag, oplyser KLs topforhandler, Michael Ziegler, som tidligere fredag har modtaget et brev fra lærerformand Anders Bondo Christensen med konkrete ændringsforslag til KLs forhandlingsoplæg.

»Det ser umiddelbart ud til at være noget af det, vi har efterlyst. Jeg vil ikke sige, at vi bliver enige om noget – og jeg vil fastholde, at vi mødes i Forligsinstitutionen på mandag. Men signalet fra lærerne er da positivt,« siger Michael Ziegler til b.dk.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har arbejdet på forslagene, siden parterne stødte sammen i medierne torsdag aften, og han forklarer, at lærerne blot ønsker at få samme regler som de øvrige på den kommunale arbejdstid. 

»Hvis vi sagde ja til KLs oplæg, ville det svare til at acceptere et job uden nogen som helt sikkerhed om vores arbejdstid. Vi kunne arbejde i døgndrift uden at have ret til afspadsering. Det er dét, vi har peget på, og som vi bare ønsker, at KL forholder sig til,« siger han.  

Uanset om parterne mødes igen i weekenden vil de altså stadig skulle mødes i Forligsinstitutionen, som formelt kommer til at overtage forhandlingerne herfra.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu