Klar til CL-brag: Barca og Real sejrede i generalprøver

20. april 2013 22:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Klar til CL-brag: Barca og Real sejrede i generalprøver
Det bliver Bayern München, der i aften kan gå sejrrigt ud af CL-finalen mod Dortmund, mener Michael Laudrup.

Med sejre på 3-1 og 1-0 kan henholdsvis Real Madrid og FC Barcelona nu henlede opmærksomheden på den kommende uges Champions League-semifinaler. Her skal Real Madrid en tur til München, mens Barcelona gæster Bayern München.

 

Her vil Barcelona uden tvivl glæde sig over, at Lionel Messi er tilbage i truppen. Argentineren var nemlig hårdt savnet i aftenens opgør mod Levante, hvor catalanerne måtte vente helt til det 84. minut, før Cesc Fabregas sørgede for kampens enlige scoring. Inden da havde David Villa brændt et straffespark.

Mens Barcelona ikke var overbevisende ligner Real Madrid til gengæld et hold i topform inden storkampen mod Dortmund. Selvom Jose Mourinho havde valgt at holde et par stamspillere på bænken, vandt Real uden de store problemer med 3-1 på hjemmebane over Real Betis lørdag aften.

Efter en første halvleg, hvor Betis fik annulleret et mål for offside, og begge hold havde forsøg på træværket, bragte Mesut Özil hjemmeholdet i front i halvlegens sidste minut efter et fikst bandespil med Karim Benzema.

I anden halvleg var det så Benzema i målscorerens rolle, da han udnyttede et oplæg fra Ronaldo. Med et kvarter igen bragte Betis en anelse spænding ind i opgøret på en reducering af Jorge Molina på et straffespark, men i kampen tillægstid var Özil igen på pletten og han lukkede kampen til 3-1.

En anelse malurt i bageret var der dog for Real Madrid inden kampen mod Dortmund. Undervejs i kampen måtte både Marcello og Luka Modric udgå med skader. Det vides endnu ikke om de når at blive klar til onsdag.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu