Klistret havregryn: Hvid lim fundet i Ota Solgryn

7. juli 2012 08:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Klistret havregryn: Hvid lim fundet i Ota Solgryn
Billede mangler

Synes du din Ota Solgryn er lidt mere klistret end normalt så kan et skyldes klatter af hvid lim- havregrynene er solgt i dagligvarebutikker over hele Danmark.
 
Fødevarestyrelsen advarer nu forbrugerne om en fejl i havregrynspakkerne fra Ota Solgryn. Der er nemlig fundet hvide limklatter i en række af pakkerne efter en fejl på en limpistol, der lukker pakkerne.
 
Fejlen har medført, at der er nogle få pakninger, der kan indeholde stykker af lim. Limstykkerne er hvidlige og aflange fra 1-5 cm og nogle få millimeter tykke.
 
Limklatterne kan findes i følgende pakninger:
Pakningsstørrelse: 950 g – Mindst holdbar til dato: 220/4-2013, Produktionskode: 20.04.13 110.
Pakningsstørrelse: 2 kg – Mindst holdbar til datoerne: 20/4-2013 og 27/4-2013, Produktionskoderne: 20.04.13 111 og 27.04.13 115.
 
Ifølge Fødevarestyrelsen er limen ikke sundhedsskadelig, da den er godkendt til brug ved emballering af fødevarer. Fødevarestyrelsen betragter dog limen som forurening og derfor er de berørte pakninger uegnet til menneskeføde.
 
Har man købt en pakke havregryn med en af de nævnte produktionskoder bør man kassere produktet. Virksomheden opfordrer endvidere til, at man klipper stykket påtrykt holdbarhedsdato og produktionskode af kartonnen og sender det til Valora Trade Danmark, Transformervej 16, 2730 Herlev. Så vil virksomheden fremsende en ny pakning.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu